Handelsbetingelser

Medlems- og handelsbetingelser

§1 Generelt

Følgende medlemsbetingelser er gældende for medlemskaber hos Lager Gym ApS, CVR-nr. 42623911 (herefter Lager Gym).

§2 Minimumsalder og umyndige personer

Minimumsalderen for at blive medlem af Lager Gym er 12 år. Personer under 12 år kan således ikke opnå medlemskab og må ikke i øvrigt anvende Lager Gyms faciliteter.

§3 Medlemskab & adgang

Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Lager Gym ApS forlange at se legitimation. Ændring i et medlems persondata og kontaktoplysninger, som f.eks. navn, e-mail, telefonnummer skal meddeles til Lager Gym. Lager Gym kan kontakte dig via de kontaktoplysninger du har afgivet til Lager Gym. Lager Gym kan kontakte dig skriftligt (pr. mail eller SMS) eller telefonisk.

I medlemskabet får du automatisk adgang til indgangsdøren, men ikke porten i bygningen. Min. alderen er 18 år, for at få kode udleveret til porten. Koden kan ikke udleveres i gratis-perioden (den første måned) og koden kan kun udleveres fysisk af personale fra Lager Gym, hvor man også får gennemgang at port.

§4 Medlems- og handelsbetingelser

Lager Gym kan ændre medlemsbetingelserne med 30 dages varsel. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret og gjort tilgængelig på Lager Gyms hjemmeside: lagergym.dk

§5 Varighed/Medlemskab

Ved køb af medlemskab er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne – et månedligt abonnement hvor prisen for medlemskabet automatisk trækkes via den valgte betalingsmetode. Ved oprettelse af medlemskab er medlemmet forpligtiget til at betale for medlemskabet hver måned indtil medlemskabet ophører. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber. Ved oprettelse af medlemskab tildeles medlemmet automatisk første måned gratis medlemskab. Denne periode tildeles kun ved førstegangsindmeldelse, og kan derfor alene opnås en gang, hvis andet ikke er aftalt.
Ved tilmelding til automatisk trækning giver du tilladelse til at gemme samtlige nødvendige betalingsoplysninger. Disse oplysninger slettes når aftalen ophører.

§6 Opsigelse

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at logge ind på din konto jf. velkomstmail eller kontakte os på e-mail: info@lagergym.dk dog senest 8 dage før den næste trækning. Ved opsigelse tilbagebetales den allerede betalte periode ikke. Opsiger du f.eks. d. 17. november, kan du træne november måned ud, og opkræves ikke for flere perioder.

§7 Prisændringer

Lager Gym forbeholder sig retten til at foretage prisændringer. Prisændringer på eksisterende medlemskaber varsles mindst 1 måned inden næste betalingsdato.
Alle priser er inklusiv 25% dansk moms med mindre andet er oplyst.

§8 Holdtræning

Lager Gym kan ikke garantere ledige pladser på evt. oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter “først til mølle”-princippet. Lager Gym kan til hver en tid, uden forudgående varsel, ændre antallet af ledige pladser på oprettede hold samt foretage ændringer i hvilke Lager Gym udbyder.

§9 Afbud

I tilfælde af afbud til holdtræning, personlig træning m.v., skal dette foretages skriftligt på e-mail: info@lagergym.dk senest dagen før kl. 20. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkrævet et gebyr på kr. 50,00.

§10 Værdigenstande

Lager Gym anbefaler, at værdifulde genstande (fx kontanter, ure, smykker, punge, tasker m.v.) ikke medbringes til træning og ikke opbevares i Lager Gyms faciliteter, herunder skabe m.v. Øvrige medbragte genstande bør opbevares i et forsvarligt aflåst skab under træning.

Lager Gym bærer ikke noget ansvar for tab på grund af bortkomst, tyveri eller tingsskade m.v. som måtte ske i Lager Gym.

§11 Ansvar

Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af Lager Gym er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteterne i Lager Gym. Lager Gym tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

§12 Bortvisning

Lager Gym kan uden varsel bortvise medlemmer som ikke overholder medlemsbetingelserne, samt medlemmer som ikke efterkommer anvisninger fra Lager Gym eller fra personer som handler på vegne af Lager Gym. Bortvisning medfører øjeblikkeligt ophør af det bortviste medlems medlemskab, og det tidligere medlem må ikke længere indfinde sig i Lager Gym. Bortvisning medfører ikke refusion af allerede betalte ydelser. Bortviste medlemmer er ikke berettiget til at oprette et nyt medlemskab i Lager Gym.

§13 Fortrydelsesret

Ved køb af medlemskab har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato for dit medlemskab, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
Når tilmelding er blevet bekræftet kan den købte services tages i brug og varen kan derfor regnes som leveret.

§14 Kvittering

Kvitteringen for køb af medlemskab kan sendes til den oplyste e-mailadresse. Ved aktivt medlemskab modtager du en velkomst-mail. Medlemmet er ansvarlig for at de afgivne oplysninger er korrekte.

Sidst opdateret 5. juni 2024